Djursborg
Hoedvej 15, Ålsø,, 8500 Grenå
P laceret i Nationalpark Mols Bjerge ligger Djursborg tæt ved skov og strand. Nationalparkens natur er enestående. Djursborg ligger under 200 m. fra strandlinjen, og midt i skoven tilhørende Rugaard Gods. Området er et mekka for kystfiskeri, og der må opstilles telte på grunden. Med plads til 54 overnattende er stedet oplagt til weekendophold, familiefester, og skolerejser. Fint køkken, og helt nye toilet/baderum gør stedet attraktivt. Her er ingen naboer, og stilheden er enestående. Djursborg er oprindeligt en spejderlejr opført i 1921, og en stor del af bygningerne er fra den tid. Stedet har en gammel todelt sovesal med plads til 52 overnattende. Sovesalens ene sektion har plads til 16 personer fordelt på 4 dobbeltkøjesenge, og den anden sektion har plads til 36 personer ligeledes i dobbeltkøjesenge. Dertil kommer en gammel spisesal med borde/bænkesæt med plads til ca. 60 personer. I spisesalen er der desuden en læderstue og en brændeovn. Begge steder er holdt i oprindelig stil og fremstår hyggeligt og rustikt. Køkkenet er for nyligt restaureret med stålborde, og 2 vaske. Desuden er der 2 komfurer og emhætte, samt køleskab og 2 frysere. Industriopvaskemaskinen er nem at betjene. Der er krus, samt bestik til 50 personer. Desuden er der et sortiment af nødvendigt køkkenudstyr. Der er desuden 2 hyggelige enkeltsoverum. Der er 2 helt nye toiletter og baderum. Et lille rengøringsrum indeholder rengøringsartikler, forlængerledning, støvsuger med mere. Teknikrummet indeholder en 200 liters el-vandvarmer. Der afregnes med 2,5 kr. pr. kWh. Desuden forefindes et aflåst lagerrum.
Udlejes til skoler og firmaer: Ja
Udlejes til private: Ja
Priser
Pris en enkelt dag (uden overnatning): | 1500 |
Pris første døgn: | 1500 |
Pris efterfølgende døgn: | 1500 |
Pris kort weekend (lørdag - søndag): | |
Pris weekend (fredag - søndag): | 5000 |
Pris uge (7 døgn): | 7925 |
Forbrug er ikke inkluderet
Indendørsareal
Antal senge
Brusere
Antal service
Om Hyttelisten
Hyttelisten.dk er indgangen til spejderhytter i Danmark, og kan anvendes af foreninger og private - ganske gratis. Missionen er at skabe en portal, der øger udlejningen af hytter i Danmark - og samtidig gøre det lettere for de frivillige foreninger at administrerer udlejningen.
Hyttelisten bliver drevet af to friluftsentusiaster.